Stjernesymbol i menu


Læs og søg i Det Tredje Testamente
   Stk.:  
(F,I,45-77,67A) 
.  
(1-2,U) 
 
Avanceret søgning
Se symbol nr. 71 i nyt vindue Indholdsfortegnelse for Det Evige Verdensbillede, bog 5   

 

 
Skæbneelement og talentkerner under diskarnation
Symbol nr. 71
71.1 * Skabeevnen eller X2 (violet farve), der er uden for tid og rum, udgør et evigt princip, der er med til at danne det treenige princip. Det sorte hul i midten af symbolet symboliserer et menneskes jeg, og de mange små sorte huller ude ved randen symboliserer mikrovæsenernes jeger. Vort jeg er et makrojeg i vor organisme, som består af millioner af celler, molekyler osv., som hver især også har et jeg. Samarbejdet mellem vort jeg og vore mikrovæseners jeger danner vor organisme og bevirker, at vi kan manifestere os. Dette princip kan symboliseres ved, at det evige noget eller jegelementet findes bag denne violette skive og stråler igennem det store hul i midten og de små huller ved randen.
      Det levende væsen opstår ved, at jeget og skabeevnen behersker en tredje realitet, materien. Ved hjælp af moderenergien, symboliseret med violet, kan det levende væsens jeg og dets mikrovæseners jeger altså skabe. Denne skabelse kan blive til organismer, organer, væremåde og mange andre ting. Det gælder lige så vel for et enkelt menneske, som det gælder for hele verdensaltet. Hele verdensaltet og det levende væsen udgør det samme princip, nemlig det treenige princip.
 
Kursusforedrag 3-1, 03.11.1955
 
____________
* Denne forklaring af den violette skive er fra en visning af symbol nr. 9, "Det levende væsens skabeevne – X2", den 03.11.1955.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.